Fyr den a’ med et rockband – Solosang

  – kombineret sangundervisning, coaching og koncert.

Underviser Camilla Frederiksen & BANDET GENKLANG
Kontaktoplysninger: Tlf. 22883285, mail “info@milly-nou.com” til Camilla

Beskrivelse:
Sangere der har lyst til at prøve kræfter med at synge i et rockband har her muligheden.

5 øvegange (á 45 min) med sanglærer, hvor man udvikler sin stemme, udvælger og øver de sange, man skal synge med bandet.

Her den første rettelse: Koncerten er fredag d. 20. maj på Kongebryg i Næstved og der er generalprøve torsdag d. 19. maj om aftenen. Derudover er man forbi og øver to-tre gange med bandet.

Pris 1550 – arrangør Næstved Musik Aftenskole – undervisningsstart torsdag 26.8 – 2021

Sangundervisningen foregår torsdage i Karrebæk – øvningen med bandet foregår i løbet af foråret, oftest søndage. Tider aftales ved tilmelding.

Solosang/sangcoach er Camilla Frederiksen. Camilla er en erfaren sanger og sangcoach inden for mange genre. Du kan læse mere om Camilla her ->>

Sangcoach Camilla Frederiksen

Fyr den af med et rockband!

Mange rytmiske sangere går til undervisning og lærer at bruge stemmen rigtigt og forbedre det musiske udtryk. Rytmiske sange, er jo ofte sange med fuldt band, hvor man som sangelev må nøjes med at synge til et backtrack eller til et klaverakkompagnement.

Men ved forløbet: Fyr den af med et rockband, har du som sanger, muligheden for at afprøve det at være frontfigur og forsanger i et band. Næstved musik Aftenskole vil gerne give sangere mulighed for at afslutte et sangforløb med et brag af en koncert. Så meld dig til: Fyr den af med et rockband og få prøvet suset, når du trykker den af foran et publikum.

Bandet Genklang, som består af rutinerede musikere, er klar til bakke dig op og hjælpe dig musikalsk. Koncerten, der afslutter dette solosangsforløb, foregår fredag d. 20. maj på Kongebryg i Næstved med generalprøve/ ekstra øvning samme sted torsdag d.19. maj – der er max plads til 5-6 sangere – så skynd dig.

Rockbandet – Genklang

Koncert med Innishere

irsk musik på St. Patrick’s Day i Sydpolen

Tirsdag d.17.3-2020 kl. 19-21

Parkvej 109 Næstved syd

Entré: 50,- (inkl. Kaffe/te/kage)- øl/vand/vin kan købes Billetbestilling på SMS: 27519612, resterende billetter sælges ved indgangen fra kl. 18.00

Spil dansk

i Søjlesalen på Skellet 29 – Næstved   onsdag d. 30. oktober kl. 19-21

Lyt til de store danske rockballader, samt danske pop- og rocknumre       fremført stilsikkert af:  

og Klub Næstveds festlige guitarhold: 

Der spilles og synges dansk musik med stor vægt på de store danske divaers repertoire: Søs Fenger, Sanne Salomonsen, Anne Linnet, Danser med drenge og mange flere…. 

Arrangør: Musikaftenskolerne i Næstved  

          Entré 20,- som er inklusiv en øl, vand, et glas vin eller kaffe/te

Munter Cabaretaften

Ta’ og kys det hele fra mig – en munter cabaretaften med

Birgitte Bruun og pianist Henrik Sørensen

Tirsdag 29. oktober kl. 19   –   Entré: 50,-

(inklusiv et glas boblevand, vin, øl eller lignende)

    PH, Kai Norman Andersen, Aage Stentoft, Bertolt Brecht,
    Kurt Weill, Jacques Brel m.fl. Det blide og det bidske   
    blandes. Sange med ramsaltet satire, gemytlig sladder,
    poesi, lidenskab og kærlighedsdrømme.
    Ja, man kommer vidt omkring på denne musikalske og
    digteriske rejse.  Birgitte Bruun fremfører et skønt bundt
    af danske, tyske og franske sange med stærk indlevelse,
    forbilledlig tekstudtale og sikker fornemmelse for hver
    enkelt sangs særpræg og karakter. 
 
 

’Følsomt, nuanceret, delikat fremført og med alle
 tænkelige musikalske pointer, der understøtter og
 digter videre. En aften med kloge ord og gyldne melodier’
 skrev Henrik Lyding i  Jyllandsposten.

–  KONCERTAFTEN –
Næstved Kunstforening
Sct. Peders Kirkeplads 14 C
 
Billetter købes ved indgangen (dørene åbnes kl. 18.30)
evt. forudbestilling på sms: 27519612
   Arrangør: Musikaftenskolerne i Næstved i samarbejde med Næstved Kunstforening   

Gør verden bedre – skriv en sang


Få hjælp af den prisbelønnede komponist og sangskriver: Viggo Steincke.

Menneskerettighederne fylder 70 år, og det er vores tema. Sarah Scott Ford kommer med input omkring Amnesty International – hvad de står og arbejder for – hvad vores sange kan bidrage til, og giver os lidt historisk baggrund om fødselaren.

 

Mød op søndag den 4/11 kl. 14.00 i søjlesalen, Skellet 29, Næstved.

Når vi skilles kl 17.30, har vi sammen lavet nogle sange. De skal selvfølgelig synges denne eftermiddag, men også ved et senere arrangement i starten af 2019. Sangene sender vi naturligvis også ind til Amnesty International. Tilmelding hos Bent Kværndrup,25 45 05 94  benkv@naestved.dk

”Det SKAL være, og det ER sjovt at skrive sange – det er mit mantra, og det praktiserer jeg osse, når jeg er underviser. I får tips og tricks til sangens grundelementer: Ord, rytme, melodi og harmoni” (Viggo Steincke)

Koncert med Duojazz med sangeren Helle Møller & pianisten Catrine Frølund

Fredag d. 21. september kl. 19-21 i søjlesalen på Næstved Musikskole, Skellet 29, 4700 Næstved.

Entré: 50,- incl. en øl eller vand eller et glas vin.

Helle Møller og Catrine Frølunds samarbejde begyndte i forsommeren 2016, med en udsolgt koncert i Ribe. Siden har de videreudforsket duoformatet. Med en legende tilgang til sammenspillet tages publikum med på en rejse rundt i musikkens univers. Sangene plukkes fra det enorme katalog af jazzklassikere og der sendes hilsner til både Cohen, Bowie og Beatles. Helle Møller benytter også lejligheden til at hylde nogle af de store sangere, som har inspireret hende gennem årene: Joni Mitchell, Rickie Lee Jones og Monica Zetterlund.

Det er to erfarne musikere, der mødes. Helle Møller har tidligere brugt mange år i det århusianske jazzmiljø og er nu rykket til Sjælland, hvor hun underviser på Næstved Musikskole. Catrine Frølund bor og spiller til dagligt i København, hvor hun bl.a. er med i den dansk-svenske gruppe Sisters of Jazz. Fælles er kærligheden til jazzmusikken og en stadig lyst til at udforske dens muligheder

Spændende harmonika/accordeon koncert

Koncert med den fantastiske musiker Dean Delgiusto

Næstved Musikskole ansatte i august 2017 en ny harmonika/accordeon lærer Dean Delgiusto.

Næstved Musik Aftenskole er så heldig, at Dean gerne vil starte harmonikaundervisning i aftenskolen. Den kommende harmonikalærer er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Han spiller mange genrer af musik (fra renæssance, barok, klassisk musik til folkemusik, tango, rytmisk musik samt moderne nye kompositioner og improvisationer).

Dean kommer fra Slovenien og begyndte at spille harmonika, da han var 11 år. I 2001 begyndte han at studere klassisk harmonika (accordeon) i Trieste (Italien) og fortsatte på musikkonservatoriet i Ljubljana (Slovenien). Siden 2009 studerede han accordeon ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København.

Dean er også meget aktiv i samarbejdet med komponister og har spillet mange nye værker. Han spiller regelmæssigt med forskellige musikere, grupper og orkestre. Dean er især interesseret i at nå ud til publikum ved at lave koncerter på lidt utraditionelle spillesteder, og elsker at undervise på alle niveauer – også begyndere!

Kom og mød ham på Skellet 29 – onsdag d. 7. februar kl. 19-21 i lokale 101, hvor musikaftenskolerne i Næstved arrangerer en hyggelig lille koncert og hvor eventuelle interesserede kan høre Dean spille, samt høre hvordan han underviser harmonikaspillere.

Dean holder af at undervise, og har mere end 15 års erfaring med undervisning i forskellige niveauer.

 

KOM OG OPLEV EN FANTASTISK KONCERT MED DEAN DELIGIUSTO

Onsdag d. 7. februar kl. 19-21 i lokale 101 på Skellet 29

Entré: 50,- (inkludere kaffe/ vand)

Billetter købes ved døren fra kl. 18.30 eller bestilles på 27519612 (send SMS)

Arrangør: Musikaftenskolerne i Næstved

 

 

Tonen fra Himlen – koncert og foredrag med Githa Ben David

Tirsdag d. 5. september kl. 19 koncert og foredrag i Søjlesalen Skellet 29

Tonen fra Himlen – er en tilstand, hvor du oplever din sande stemme komme til udtryk. Det er en tilstand af hengiven sang på en enkelt tone udtrykt på vokalen ”aaar”,

hvor sangeren fyldes af en velvære og åbner sig for fuld accept af sig selv. Enhver stemme er smuk , når den slipper kroppen og alle de forventninger, vi har til os selv.

Alle sangglade og eller healingstrængende mennesker er velkomne.

Første del guides publikum i Tonen fra himlen—i anden del afspændes og lydheales publikum – Entré 50,-

Tilmelding til aftenskoleleder:
Bent Kværndrup—mail: benkv@naestved.dk